Mine KunstværkerKunstværkernes påvirkning: Mine kunstværker påvirker dig når du tager dem ind, ved at du ser på et udvalgt værk, har det i din bevidsthed, eller mediterer på det. Hvert kunstværk har sin specielle energi, som det vil påvirke dig med. Kunstværkets særlige indvirkning på dig er afhængigt af din grundstruktur og dit aktuelle ståsted. På den måde går kunstværket ind og støtter din udviklingsproces. Min kunsts tilblivelse: Når jeg maler skulpturer og laver smykker, går jeg ofte i meditativ tilstand og forbinder mig med specifikke spirituelle energier og psykologiske udviklingspotentialer. Derved kanaliseres energien ind i billedet, skulpturen eller smykket. Således kommer mine kunstværker til at virke opløftende, og støttende på din spirituelle og psykologiske udviklingsproces. Det er også sådan, de får deres eventyragtige og drømmende udtryk. Andre gange er min arbejdsproces intuitiv. Afslutningvis kanaliserer jeg ofte en bestemt healende energi ind i kunstværket. En energi jeg oplever netop dette kunstværk har brug for, for at virke optimalt. ![]() Jeg arbejder tit symbolsk. Fordi symbolerne præcist udtrykker den indre og ikke fysiske virkelighed. Hvert symbol er bærer af en konkret spirituel eller psykisk energi, som kan opfanges bevidst eller ubevidst.
|
|||||
|